Projektledere

Louise Beck, Lukas Lund  

Idé

Travers

Location

Den Frie, Salene

Time

9/1 2023

Genre

Paneldiskussion

SHOUT #2: Det Nye Narrativ

af

Travers

SHOUT er udsprunget af udviklingsprogrammet TRAVERS, der igennem tre år udvidede og styrkede det tværkunstneriske felt gennem workshops og arbejdsmøder på tværs af grænser og fagligheder. SHOUT løber over to år og sætter fokus på KLIMAKAMPEN. Forløbet undersøger hvordan kunst og aktivisme i fællesskab kan gentænke og udvikle nye handlingsstrategier og aktionsformer, der fører til banebrydende forandringer i vores samfund. Den første workshop på Den Frie Udstillingsbygning d. 6. juni 2022 undersøgte hvordan aktivistiske handlinger kan påvirke kunstneriske formater. 

Ved anden runde af SHOUT, på Den Frie Udstillingsbygning d. 9/1 kl. 16-18, diskuterer vi, hvilke nye narrativer, klimakampen har brug for, for at nå bredere ud og gøre en forskel. Som oplæg til en fælles debat har vi sammensat et hold af kunstnere, akademikere og formidlere, der kommer med hver deres bud på det nye narrativ, som herefter diskuteres og videreudvikles af deltagerne.   

Program

15:45: Ankomst til Den Frie

16:00-18:00: Paneldiskussion i to faser.

 

Indbudte paneldeltagere:

Dramatiker Alexandra Moltke

Filminstruktør Phie Ambo

Sociolog Nikolaj Schultz

Programansvar v. Tuborgfondet Mathias Findalen

 

Med Zetland Chefredaktør Ida Ebbensgaard som moderator.

 

Det er gratis at deltage og alle er velkomne. Påkrævet tilmelding senest d. 04/01 2023. 

 

TILMELDING
Projektledere

Louise Beck, Lukas Lund  

Idé

Travers