Location
Thoravej 29, 2400 København NV
Time
10/10 2025 kl. 20.00-22.00
Genre
Filmvisning og samtale
Kunsten i samfundet – Samfundet i kunsten
Toaster afholder kulturnat på Thoravej 29
Hvordan kan kunsten interagere med samfundsproblemer? Og skal kunstens aktører og institutioner tage ansvar for at løse nogle af de problemer, vi som samfund står overfor?
Sir Grand Lear og Toaster påtog sig at bekæmpe uligheden i det danske skattesystem, ved at demokratisere adgangen til skattely. Det er der kommet en mockumentary ud af, skabt af Henrik Grimbäck, der fulgte projektet tæt som dokumentarist.
Ud over at se filmen Sådan Sætter du dine penge i skattely skal vi høre Lea Burrows fra Sir Grand Lear, som stod bag projekt sammen med Thomas Hwan, fortælle om sine succeskriterier for hvornår et kunstprojekt er lykkedes eller ej. Dina Vester Feilberg vil perspektivere Bikubenfondens indsatser for at kunsten får en endnu mere central plads i samfundet, og Gro Frank Rasmussen vil fortælle om litteraturens samfundsforandrende potentialer.
Vurdér selv om projektet lykkedes for Sir Grand Lear, og bidrag til samtalen om kunstens rolle i samfundet.
Vi ønsker både at kortlægge hvilke problemstillinger publikum og borgere ønsker kunstens skal interagere med i fremtiden, og om de overhoveder synes det er kunstens opgave, og hvis ikke, hvad er det så den skal? Hvad tænker du?
Program
20.00-21.10: Filmvisning af Sådan sætter du dine penge i skattely med live performance af Jakob Linding fra Glad Teater.
21.15-22.00: Samtale med panel Lea Burrows, Dina Vester Feilberg og Gro Frank Rasmussen og publikum, modereret af Laura Allen Müller.
Hvornår: 10 oktober kl. 20-22
Hvor: Scenen på Thoravej 29
Sprog: Dansk
Alle er velkomne og Thoravej 29 byder på en sodavand eller øl efter samtalen.
Om panelet
LEA BURROWS
Scenograf og stifter af teaterkompagniet Sir Grand Lear, som eksperimenterer med formater i krydsfeltet mellem scenekunst, aktivisme og folkelighed. Hun har arbejdet som freelance scenograf i over 20 år og udforsker, hvordan kunsten kan engagere sig uden for de traditionelle scener.
GRO FRANK RASMUSSEN
Direktør for Poesiens Hus og tidligere leder af NORD – Nordisk Litteraturfestival. Hun har arbejdet som redaktør og marketingansvarlig i forlagsbranchen og sidder i Nordisk Råds litteraturprisjury samt som forperson for Bogforums Debutantprisjury.
DINA VESTER FEILBERG
Kunstchef i Bikubenfonden. Tidligere leder af kunsthallen Rønnebæksholm og direktør for Den Frie Udstillingsbygning. I dag arbejder hun i Bikubenfonden for at styrke kunstens rolle i samfundet og skabe rum for, at kunsten kan udvikle sig som en fri og samfundsengageret kraft.
LAURA ALLEN MÜLLER – MODERATOR
Uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole og arkitekt fra Det Kongelige Akademi. Hun arbejder tværfagligt med scenekunst, film og arkitektur og er initiativtager til Et Større Billede, der arbejder for mangfoldighed i filmbranchen. Bestyrelsesforperson for Filmværksted København.