Spillested

Husets Teater

Spilletidspunkt

16.11.2021, 21.15-21.45

Genre

artist talk

Salon om Googleren

I samarbejde med Dramatikkens Hus

Julie Glargaard og Mads Rømer Brolin-Tani

Gratis

Tirsdag byder Toaster og Dramatikkens Hus på en halv times artisttalk med skaberne af den anmelderroste forestilling Googleren. Fra scenen fortæller instruktør Petrea Søe og dramatiker Julie Glargaard om det fælles kunstneriske- og praktiske benarbejde, der har fået forestillingen til at genopstå.

I Googleren møder publikum Mads, der er ansat som internettets skraldemand. Forestillingen stiller spørgsmål ved, hvem der bærer ansvaret for ondskaben på internettet og hvilke menneskelige konsekvenser det har for dem, der skal rydde op. Og hvad kan vi selv gøre?

Julie og  Mads fortæller om, hvordan man arbejder med en tematik som både er voldsom og virkelig og hvordan publikum reagerer, når man prøver at snyde dem. Bliv til en psykologisk debrief efter forestillingen og få svar på dine spørgsmål – eller kom og lyt, og bestil din billet bagefter. Hvis du altså tør. Dramatikkens Hus moderere samtalen.

Om Julie Glaargaard: 

Julie Glargaard blev uddannet fra Dramatikeruddannelsen i 2013, og blev umiddelbart herefter ansat som husdramatiker på Aarhus Teater for en toårig periode.
Siden sin afgang i 2013 har hun skrevet 43 teaterstykker til både børn og voksne, og er inden for de seneste år også begyndt at skrive til tv, hvor hun bl.a. har været episodeforfatter på næste års julekalender til TV2: Tinka & Sjælens Spejl.

Julies dramatik kredser ofte om det mørke og galgenhumoristiske, og i denne uge har hendes monolog ‘Googleren’ om internettets skraldemænd københavnerpremiere på Husets Teater.
For tiden arbejder Julie på et historisk stykke om stumfilmstjernen Asta Nielsen, en børneforestilling om Thomas Kingo og to truecrime-enaktere baseret på ældre kriminalsager i Danmark.