Fotokreditering

Rasmus Røhling, Welfare State Prolapse, 2022, oil on canvas, 20 x 20 cm. Photo courtesy of the artist, Rollins, Häagen-Dazs, photo: Susie J Horgan, New Carlsberg Glyptotek Suspects 2015. Photo: Cph. Police

Location

Indgangen til Den Frie og området rundt om Den Frie

Time

5/6 - 8/6, hver dag mellem kl. 15.00 – 18.00

Genre

Performance Bulletin

The a-un.or non-performative (state)

af

Rasmus Røhling

En del af festivalen Performance Bulletin på Den Frie

Billetter: Performancen er gratis og åben for alle, men for at sikre dig en plads på den guidede tur, skal du have billet.

OM PERFORMANCEN

Performanceværket The a-un.or non-performative (state) er en byvandring gennem områderne nær Den Frie. Sammen med kunstneren Rasmus Røhling udforsker deltagerne de tvetydige betydninger og konnotationer af performativitet. Byvandringen besøger forskellige offentlige monumenter og symboler og undersøger deres formelle og uformelle betydninger. Idéen om at identificere ‘det ikke-performative’ bruges som en metode til at undersøge performativitetens implikationer – både som kunstnerisk koncept, handlingsrum og genre – men især også for at afprøve fænomenet i forhold til større samfundsmæssige og repræsentationspolitiske problematikker. Udfører staten altid blot sine funktioner, eller er der tilfælde, hvor den karikerer og demonstrativt optræder med en form for repræsentativ velfærd? Er vi selv performere i velfærdsstaten?

______________________________________________________________________

OM KUNSTNEREN

Rasmus Røhling betragter sin egen praksis som en selv-passage og argumenterer for, at kunstnerisk praksis fungerer som et fantomlem blandt andre vidensfelter. Hans videoinstallationer og skulpturelle værker kredser ofte om dette paradoksale selvbegreb og dets indflydelse på samspillet mellem kunsten og den omgivende verden. Røhling har tidligere udstillet på Artist Space (US), Den Frie Udstillingsbygning (DK), Museum Für Gegenwartskunst Basel (CH), Skovsnogen Deep Forest Art Land (DK), Primer (DK), Sismografo (PT) og SixtyEight Art Institute (DK) blandt andre.

______________________________________________________________________

PERFORMANCE BULLETIN

Den Frie og Toaster præsenterer performancefestivalen Performance Bulletin, som finder sted fra den 5. til den 8. juni 2025.
Sammen med danske og internationale performancekunstnere undersøges der, hvordan situationsbestemte performanceværker kan introducere alternative måder at engagere sig i og opleve samtidskunst på. Gennem kunstneriske handlinger, der forstyrrer vores opmærksomhed og åbner sanserne, stiller programmet spørgsmålet: Hvilke former for forestillinger kan aktiveres gennem kropslige, stedsspecifikke og procesorienterede performances?

Programmet er skabt i tæt samarbejde med kunstnere, der eksperimenterer med alt fra feministiske åbninger af symboler og monumenter i byen til kollektive danseekstaser, vokale performances, fælles middage, performative udforskninger af byens infrastruktur og trafikknudepunkter samt performanceværker, der sætter tempoet ned og skærper vores følsomhed. Improvisation og bevægelse er centrale drivkræfter i programmet, som eksperimenterer med tilgængelighed og forhandlinger om brugen af det offentlige rum. Ved at fejre performancekunstens uventede, ubestemmelige og fremmedgørende impulser tester programmet publikums opmærksomhed og sociale processer gennem kunstens hændelser.

Programmet er kurateret af Iben Bach Elmstrøm i tæt samarbejde og dialog med kunstnerne samt Toasters og Den Fries kuratoriske teams.
Festivalen er generøst støttet af Ny Carlsbergfondet, Bikubenfonden, Statens Kunstfond og Roskilde Universitet.

Fotokreditering

Rasmus Røhling, Welfare State Prolapse, 2022, oil on canvas, 20 x 20 cm. Photo courtesy of the artist, Rollins, Häagen-Dazs, photo: Susie J Horgan, New Carlsberg Glyptotek Suspects 2015. Photo: Cph. Police