Location
Den Frie, salene midten
Time
5/6 - 8/6, hver dag mellem kl. 15.00 – 17.00
Genre
Performance Bulletin
Back to the Future
af
Sara Sjölin
En del af festivalen Performance Bulletin på Den Frie
OM PERFORMANCEN
Sara Sjölin præsenterer for første gang sit værk Back to the Future i en serie af fire 2-timers præsentationer. Gennem video og Sjölins karakteristiske kommentarperformance, udgør Back to the Future en række begivenheder i flere lag, hvor Sjölin og hendes Samarbejder afslører skjulte kunstneriske visioner i bylivets hverdagsperformativitet – alt sammen gennem en omfattende brug af tidsrejser.
______________________________________________________________________
OM KUNSTNEREN
Den svensk-schweiziske, københavnerbaserede kunstner Sara Sjölins arbejde fokuserer på komediens affektive dimensioner, som de kommer til udtryk i æstetiserede former for tragedie, hverdagsobservation og spontan fantasi. Gennem film, tale, performance og installation engagerer Sjölins arbejde sig i en kreativ sammenblanding af halve sandheder i en mangefacetteret udforskning af metanarrative og poetiske verdener.
Sara Sjölin har præsenteret sit arbejde på Uniondocs (USA), Lagune Ouest (DK), Kunsthaus Zürich (CH), Konstnärshuset (SE), CPH:DOX (DK), Copenhagen Contemporary (DK), Galleri Susanne Ottesen (DK), Kunsthal Aarhus (DK) og SALTS (CH). Hun har været Artist in Residence på Det Danske Institut i Rom og på ISCP i New York med støtte fra Statens Kunstfond. Sjölin har en Master of Fine Arts fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København.
______________________________________________________________________
PERFORMANCE BULLETIN
Den Frie og Toaster præsenterer performancefestivalen Performance Bulletin, som finder sted fra den 5. til den 8. juni 2025.
Sammen med danske og internationale performancekunstnere undersøges der, hvordan situationsbestemte performanceværker kan introducere alternative måder at engagere sig i og opleve samtidskunst på. Gennem kunstneriske handlinger, der forstyrrer vores opmærksomhed og åbner sanserne, stiller programmet spørgsmålet: Hvilke former for forestillinger kan aktiveres gennem kropslige, stedsspecifikke og procesorienterede performances?
Programmet er skabt i tæt samarbejde med kunstnere, der eksperimenterer med alt fra feministiske åbninger af symboler og monumenter i byen til kollektive danseekstaser, vokale performances, fælles middage, performative udforskninger af byens infrastruktur og trafikknudepunkter samt performanceværker, der sætter tempoet ned og skærper vores følsomhed. Improvisation og bevægelse er centrale drivkræfter i programmet, som eksperimenterer med tilgængelighed og forhandlinger om brugen af det offentlige rum. Ved at fejre performancekunstens uventede, ubestemmelige og fremmedgørende impulser tester programmet publikums opmærksomhed og sociale processer gennem kunstens hændelser.
Programmet er kurateret af Iben Bach Elmstrøm i tæt samarbejde og dialog med kunstnerne samt Toasters og Den Fries kuratoriske teams.
Festivalen er generøst støttet af Ny Carlsbergfondet, Bikubenfonden, Statens Kunstfond og Roskilde Universitet.