Time

Deadline 1 Juni

OPEN CALL

Mad og performative aktioner

Toaster og Den Frie Udstillingsbygning søger originale ideer fra professionelle kunstnere inden for et krydsæstetisk felt mellem mad, smag, sansning og performativitet. Denne open call er en del af en større performancefestival i juni 2025 med et kurateret program, der omfatter nogle af de mest spændende danske og internationale performancekunstnere. Det kuraterede program vil være centreret i Den Fries udstillingshaller og udvides ud mod tilstødende områder af byen. Denne open call er åben for kunstneriske ideer som indeholder mad, smag og sanser som en udvidet æstetisk tilgang. Vi søger kunstnere, der kan eller ønsker at eksperimentere med og skabe tanke-udvidendede ideer mellem spisning og performance, i en performance for et offentligt publikum.

Deadline for open call er den 1. juni 2024.

Hvem kan ansøge?

Professionelle billedkunstnere, scenekunstnere eller andre med eksperimenterende baggrund inden for mad og performance. Vi lægger vægt på kulturel mangfoldighed, byder alle minoriteter velkommen og tilskynder til samarbejde på tværs af genre, på tværs af alder, kultur, kønsidentitet og social status.

Hvad vi søger efter:

Vi søger efter ideer, der udfordrer, hvordan vores sanser, som ikke er begrænset til det visuelle register, kan aktiveres gennem at spise, smage eller måske lugte mm. Vi er interesserede i konceptuelle ideer, der udfordrer, hvordan vi forbinder mad og forbrug med nuværende dagsordener. Hvordan bliver mad og smag viklet ind i samfundsspørgsmål, det være sig politiske, aktivistiske, antropologiske, filosofiske eller andre kulturelt udfordrende ideer? Hvordan kan performativitet og smag sammen bringe tankevækkende begreber frem, som relaterer sig til os alle som spisende og reflekterende væsener?

Vi støtter:

  • Fokuserede projektpitches, der er konceptuelt stærke, radikale, utopiske, uforudsigelige, smukke, modige og ambitiøse projekter.
  • Projekter, der sigter mod at eksperimentere med helt nye formater mellem mad og performance.
  • Kunstnere, der er åbne for samarbejdsmiljøer, hvor andre kunstneres værker indgår før og efter arrangementer som en del af et større kurateret program.
  • Projekter der er realistiske i planlægning og udførelse og baseret på bæredygtige arbejdsmetoder og produktion i samarbejde med café Pegasus og dets køkkenpersonale.

Ting at overveje:

  • Performancen bliver en del af et større kurateret program af performances, som afholdes både i og uden for Den Frie Udstillingsbygning og i området omkring Oslo Plads.
  • Performancen skal kunne rumme et publikum på 20 til 30 personer og kunne udforskes gennem konceptuelle forestillingsmiddage, smags udfordrende begivenheder eller andre mulige eksperimentelle formater.
  • Den offentlige varighed af performacen bør ikke strække sig over 2 timer (eksklusive forberedelse)

Hvad skal ansøgningen indeholde:

  • Kort pitch (maks. 250 tegn i formularen)
  • Produktionsbeskrivelse (maks. 2000 tegn)
  • Kort CV for de vigtigste involverede personer (maks. 1 side hver)
  • Budget
  • Fotos
  • Liste over samarbejdspartnere

Ansøgningsproces:

  • 1. juni: Ansøgningsfrist
  • Slutningen af august: Svar på alle ansøgninger.
  • 5.-15. juni 2025: Aktualisering af program.

Budget

Der ydes et bidrag på max 70.000 kr. for hver af de udvalgte idéer. Dette beløb er beregnet til kunstnerhonorarer og til at dække udgifter i forbindelse med produktion. Den Frie tilbyder støtte fra café Pegasus, som kan være med til at idéudvikle og hjælpe med at styre madproduktionen i køkkenet.

Alle projekter vil få svar inden udgangen af august 2024

ANSØG