Ide og iscenesættelse

Thomas Hwan og Lea Burrows

Filmfotograf

Henrik Grimbäck

Producent

Sir Grand Lear i samarbejde med PrFm

I samarbejde med

Teater Glad

Location

Salen hos 3F på Peter Ipsens Allé 25, KBH NV.

Time

21/3 2024, kl.19

Genre

Kursus

Sådan sætter du dine penge i skattely, del 2. Opret et skuffeselskab

Sir Grand Lear & Thomas Hwan

Et kursus i 3 dele

Om kurset

I Danmark bliver der hvert år overført mere end 5 milliarder kroner til skattely. Har du overvejet, om skattely er noget for dig? Er du klar til at arbejde med dig selv på en ny måde? Vi har tilrettelagt et kursus, som tager udgangspunkt i dig og din personlige udvikling. Styrk de egenskaber, det kræver at begå dig i en verden hvor skattebetaling handler mere om selvtægt end om fællesskab, og giv dit dræberinstinkt et kvanteløft, så du er klar til at frigøre dig fra fortællinger om solidaritet og samfundssind.      Dette kursus henvender sig til nybegyndere, som ikke tidligere har benyttet sig af skattely.

Udbytte

Som deltager på kurset, vil du få brugbar viden og konkrete værktøjer til at få maksimalt udbytte af dine personlige egenskaber.

Metode

Kurset er tilrettelagt med skarpt fokus på at sikre, at du går derfra, fuldt rustet til at implementere dine nye værktøjer og viden direkte i din hverdag. Derfor vil kursets teoretiske indhold altid blive holdt op imod erfaringer, med god plads til praktiske cases og øvelser.

Form

Kurset strækker sig over 3 dele. Hver del arbejder dybdegående og engageret med det enkelte delmål. For at fuldende kursets impact, gennemføres de 3 dele på 3 udvalgte locations.

Del 1. FIND LY (AFHOLDT)
8/2/2024 kl. 19.00
Location: Odd Fellow Palæet.
I overdådige omgivelser analyserer vi dine forudsætninger for skattely.
Hvad kræver det, og hvor langt er du klar til at gå?
Vil du med indenfor?
Medbring varmt tøj.

Kommende Kurser:

Del 2. OPRET ET SKUFFESELSKAB.
21/3/2024

Location: Salen hos 3F på Peter Ipsens Allé 25, KBH NV.
Meld dig under fanerne når vi forsamles for – helt eksklusivt – at overvære oprettelsen af et skuffeselskab. En gamechanger i kampen for lige rettigheder.

Del 3. ANSÆT EN STRÅMAND.
15/6/2024
Location: Slotspladsen foran Christiansborg.
Fri adgang til skattely for alle! Gå på barrikaderne sammen med midlertidigt ansatte demonstranter. 

BILLET
Ide og iscenesættelse

Thomas Hwan og Lea Burrows

Filmfotograf

Henrik Grimbäck

Producent

Sir Grand Lear i samarbejde med PrFm

I samarbejde med

Teater Glad