Ide og iscenesættelse
Thomas Hwan og Lea Burrows
Filmfotograf
Henrik Grimbäck
Producent
Sir Grand Lear i samarbejde med PrFm
Location
Slotspladsen foran Christiansborg.
Time
20. juni , kl. 13-17
Genre
Kursus
Sådan sætter du dine penge i skattely, del 3. Ansæt en stråmand
Sir Grand Lear & Thomas Hwan
Et kursus i 3 dele
Om kurset
I Danmark bliver der hvert år overført mere end 5 milliarder kroner til skattely. Har du overvejet, om skattely er noget for dig? Er du klar til at arbejde med dig selv på en ny måde? Vi har tilrettelagt et kursus, som tager udgangspunkt i dig og din personlige udvikling. Styrk de egenskaber, det kræver at begå dig i en verden hvor skattebetaling handler mere om selvtægt end om fællesskab, og giv dit dræberinstinkt et kvanteløft, så du er klar til at frigøre dig fra fortællinger om solidaritet og samfundssind. Dette kursus henvender sig til nybegyndere, som ikke tidligere har benyttet sig af skattely.
Udbytte
Som deltager på kurset, vil du få brugbar viden og konkrete værktøjer til at få maksimalt udbytte af dine personlige egenskaber.
Metode
Kurset er tilrettelagt med skarpt fokus på at sikre, at du går derfra, fuldt rustet til at implementere dine nye værktøjer og viden direkte i din hverdag. Derfor vil kursets teoretiske indhold altid blive holdt op imod erfaringer, med god plads til praktiske cases og øvelser.
Form
Kurset strækker sig over 3 dele. Hver del arbejder dybdegående og engageret med det enkelte delmål. For at fuldende kursets impact, gennemføres de 3 dele på 3 udvalgte locations.
Del 1. FIND LY.
8/2/2024 kl. 19.00
Location: Odd Fellow Palæet.
I overdådige omgivelser analyserer vi dine forudsætninger for skattely.
Hvad kræver det, og hvor langt er du klar til at gå?
Vil du med indenfor?
Medbring varmt tøj.
Del 2. OPRET ET SKUFFESELSKAB.
21/3/2024
Location: Salen hos 3F på Peter Ipsens Allé 25, KBH NV.
Meld dig under fanerne når vi forsamles for – helt eksklusivt – at overvære oprettelsen af et skuffeselskab. En gamechanger i kampen for lige rettigheder.
Kommende Kurser:
Del 3. ANSÆT EN STRÅMAND.
20/6/2024
Location: Slotspladsen foran Christiansborg.
Fri adgang til skattely for alle! Gå på barrikaderne sammen med midlertidigt ansatte demonstranter.
Klar til en episk tur gennem skattejunglen? Holdet bag det fantastiske kursus “SÅDAN SÆTTER DU DINE PENGE I SKATTELY” er på vej! Vi svinger forbi dit SoMe-feed for at rocke din verden med tips til at oprette dit eget partnerselskab, spare masser af mønter i skat (mindre end 20% – ja, du læste rigtigt!) OG stadigvæk give tilbage til fællesskabet! Følg med hver dag fra d. 10.- 20. juni på Toasters some-kanaler. Vi runder festen af på Christiansborg slotsplads d. 20. juni, hvor alt går løs! Hvad venter dig? Masser af gode vibes, opskriften på Sanjay’s legendariske hindbærtærte, en invitation til at hoppe med på partnerselskabsbølgen, danse med en super cool stråmand (bogstaveligt talt), konkurrere i lagkage-kast (seriøst, det bliver klæbrigt!) og meget mere! Tag din skattefri skattefesthat på og mød os der! 🎉💼💰