Performers
Jakob Schnack Krog, Ragni Halle, Simon David Zeller, Gregers Hansen, Jay Fiskerstrand
Light design
Christian Vest Berntsen
Music
Niko Ursin
Performance Photo
Søren Meisner
Location
Ballhaus Ost, Berlin + F°LAB Festival for Performing Arts, Frankfurt
Time
2/10-3/10 + 11/10-12/10 2024
Genre
Turné
Zapfenstreich – Mother Europe
af
Boys* in Sync
Synet af store militærparader vækker for mange et ambivalent ubehag. Boys* In Sync undersøger fascinationen af den symbolske nationale magtudfoldelse og omfavner ambivalensen og ubehaget ved at lede efter sprækkerne.
OM PERFORMANCEN
I 2021 træder den tyske kansler Angela Merkel tilbage efter 16 år i embedet. Hun bliver hædret med en storslået militærceremoni kaldet Zapfenstreich. Boys* in Sync genopfører live-transmissionen af paraden og spørger: hvor er ’the queerness’ i denne offentlige fremvisning af synkronicitet og magt? Som performere og dansere fra forskellige europæiske lande behandler Boys* in Sync de militære bevægelser som koreografier, der undersøger maskulinitet, konformitet og national symbolisme. Hvad mangler disse koreografier? Hvilke strategier skal der bruges til at dekonstruere dem? Hvordan kan man finde sprækkerne og fylde dem med luft, parykker og intimitet?
DOWNLOAD MANUSKRIPT
OM BOYS* IN SYNC (ZA/DK/NO/DE)
Boys* in Sync er et tværfagligt, queer performancekollektiv bestående af den sydafrikanske skuespiller Jay Fiskerstrand, den norske dukkefører Ragni Halle, den danske koreograf Jakob Schnack Krog, den polsk/norske komiker Gregers Hansen og den tyske performer og dramaturg Simon David Zeller. Deres værker kombinerer elementer og metoder fra moderne dans, postdramatisk teater og den sydafrikanske fortællekultur som et samlet udtryk for deres forskellige kunstneriske baggrund. De arbejder ud fra deres respektive kønskonstruktioner, personbiografier & kropsarkiver.
Boys* in Sync har tidligere arbejdet med institutioner som Thalia Theater Hamburg, Sophiensaele Berlin, Husets Teater København, Tårnby Park Studio København, Nationaltheater Mannheim, SALT Oslo, TNT Marburg, Frankfurt LAB og ATELIERFRANKFURT. De har været inviteret til festivaler som Det Frie Felts Festival i København (hvor de blev udråbt til “højdepunktet på festivalen” af iscene.dk) og har vundet publikumsprisen for ARENA Festival Erlangen 2022.
Turné
2/10 + 3/10: Ballhaus Ost, Berlin – Køb billetter
11/10 + 12/10: F°LAB Festival for Performing Arts, Frankfurt – Køb billetter