Sprog

Engelsk og dansk alt efter publikumssammensætningen

Location

Husets Teater, rød sal

Time

2/4 2024, kl. 19.00

Genre

Performance Lecture

L.A.N.G.S.O.M.H.E.D – Performance Lecture

Træd ud af hamsterhjulet for en stund og ind i et rum for refleksion - FRI ADGANG

Tag det langsomt med en let humoristisk pause, der byder op til at reflektere over, at vi lever i en verden, der kræver en masse af os i et højt tempo. Her må du godt kede dig. Det er faktisk næsten bedst.

Oplægget er for alle som ønsker at komme ned et gear eller 3½, eller bare opleve en overraskende langsom og informativ oplevelse. Baseret på en blanding af informativ analogi, teorier fra videnskabens verden og øvelser designet med henblik på at give langsomt stof til eftertanke, er det performative en lille bouillonterning, der sætter fokus på vores daglige praksisser, indre og ydre pres.

En lille note:

Oplægget er interaktivt, men på ganske frivillig basis. Du skal være velkommen til blot at være med, observere, trække vejret dybt uden at deltage aktivt, mens tankerne sættes i gang – eller i stå?

Björg, Ragnhild, Amalie og Iben – hvem er de?

Fire kandidatstuderende fra Teater- og Performancestudier-uddannelsen på Københavns Universitet har kogt et performativt oplæg om langsommelighed på 1000 timer ned på blot 30 minutter af hensyn til accelerations- og travlhedssamfundet. Drevet af spørgsmål som “Behøver man at bande over at komme 1 sekund for sent til metroen, når den næste kommer om 2,5 minut?” eller “Smiler man lidt mere til sine medmennesker, hvis man har god tid?”, “Kan man vælge at have god tid?”, “Hvad er dårlig tid?”, “Hvad er det vi skal nå?” har de skabt L.A.N.G.S.O.M.H.E.D.

Som facilitatorer har de bl.a. litterære og performance-udøvende baggrunde og forstår vigtigheden af den gode historie. Trods det akademiske grundlag i fremlæggelsen af begrebet langsomhed, har de derfor fokus på den gode historie. For det er netop historierne, vi husker og tager med os. Så kom og få din egen med hjem.

FRI ADGANG – MEN BESTIL BILLETTER HVIS DU VIL VÆRE SIKKER PÅ EN PLADS

BILLETTER
Sprog

Engelsk og dansk alt efter publikumssammensætningen