Location

Den Frie Udstillingsbygning, Pegasus

Time

13/4 2023, kl. 17.00-19.00

Genre

Artist Talk

Mennesker, maskiner & minder

Kurateret af

Tina Ryoon Andersen v. Det Algoritmiske Teater

Artist talk om samspillet mellem kunst og teknologi

Vi sætter spot på kunst og teknologi med et tankevækkende arrangement på Den Frie Udstillingsbygning. Med udgangspunkt i Labyss inviterer vi til en samtale om, hvordan teknologiske potentialer kan forløses gennem kunst, og hvordan kunstig intelligens kan forløse kunstneriske visioner. Du kan møde kunstnerne bag Labyss, Kristian Byskov og Kristian Husted, som vil fortælle om arbejdet med og tankerne bag at skabe et Mindecenter i samarbejde med en kunstig intelligens. På programmet er også teknisk leder i KasparAI, Esbern Torgard Kaspersen, som vil gøre os klogere på kunstig intelligens teknologi, og fortælle mere om Labyss softwaren. Afslutningsvis vil lektor Nanna Bonde Thylstrup fortælle om sin forskning i datatab, og dermed introducere nye perspektiver på teknologi og hukommelse. Undervejs vil vi rejse en række spørgsmål og dermed invitere deltagere i arrangementet til at bidrage til samtalen og reflektere over de potentialer, udfordringer og dilemmaer den interaktive installation åbner for.

Program 17.00-19.00

– Artist Talk v. Kristian Husted og Kristian Byskov
– Introduktion til kunstig intelligens og Labyss software v. Esbern Torgard Kaspersen
– Perspektivering gennem samtale om datatab og de hverdagslige udfordringer og muligheder i dette v. Nanna Bonde Thylstrup
– Refleksioner og samtaler med deltagere finder sted undervejs

Programmet er udviklet og modereret af Tina Ryoon Andersen, kurator v. Det Algoritmiske Teater

Artist talken er gratis og foregår på dansk.

Det er muligt at spise aftensmad og fortsætte samtalen i cafeen efterfølgende.
Cafe Pegasus er åben frem til kl. 21:00.
Dagens ret koster 85 kr.

Hvis du vil nå at opleve Labyss inden arrangementet kan du bestille tid HER
Du kan også bestille tid til kl. 19:00 og 20:00 på dagen.

Deltagere:

Kristian Byskov: idé, koncept, iscenesættelse og tekst på Labyss. Kristian er billedkunstner MFA, som arbejder med dramatik, scenekunst samt som forfatter – senest med science-fiction romanen ’Græsset’ (Ovo Press, 2020). Kristians værker handler ofte om det, der binder steders sociale, økosystemiske og historiske forhold sammen.

Kristian Husted: idé, koncept, iscenesættelse og tekst på Labyss. Kristian er forfatter og iscenesætter. Han har senest skrevet vandreforestillingen Homo Økonomikus, og har tidligere udgivet den dokumentariske roman ’Vahid’, der samtidig var et stykke aktivistisk teater og undersøgende journalistik med det europæiske asylsystem som scene.

Nanna Bonde Thylstrup: lektor i Kommunikation og Digitale Medier ved CBS. Hendes forskning har fokus på politik og etik inden for data og maskinlæring og samspillet mellem den digitale udvikling og kulturelle, sociale og politiske forandringer. I 2022 modtog hun et 5-årigt legat fra det Europæiske Forskningsråd hvormed hun vil udforske og finde nye måder at forstå datatab på.

Esbern Torgard Kaspersen: machine learning ingeniør og medialog fra AAU, der har specialiseret sig i at skabe innovative AI-løsninger til kreative industrier. Som teknisk leder i KasparAI har han udviklet AI-værktøjer, der understøtter film- og tv-produktioner og har opnået en dyb forståelse for, hvordan AI kan integreres i kreativt samarbejde. (bio, skrevet i samarbejde med GPT-4)

Støttet af