
Oplev Iggy Malmborgs værk "Satan" og få indblik i hans kunstneriske valg, udtryk og arbejdsmetoder på denne 3-timers workshop.
Iggy Malmborg udfordrer i værket “Satan” ubehaget ved ikke at kunne skelne sandt fra falskt eller helten fra skurken. Vi lever i en særdeles usikker tid i forhold til de etiske værdier, vi påstår, vi bygger vores samfund op omkring, og måden vi efterlever dem på.
Workshoppen tager udgangspunkt i syv eksistentielle spørgsmål, der ikke kun udforsker Iggy Malmborgs individuelle arbejdsmetode og udtryk, men også inviterer dig til at reflektere over dine egne kreative processer:
Iggy Malmborg er performancekunstner og skuespiller med base i Malmø. Selvom han er uddannet inden for traditionelt skuespil, spænder hans værker over en bred vifte af æstetik og stilarter – både som soloartist og i samarbejde med andre. Iggy Malmborgs største kunstneriske interesse er at bruge performance som en model, hvorpå stykkernes diskurs kan anvendes direkte. Ved at bruge strategier, der kan sammenlignes med minimalisme, kaster han lys over teatrets politik, som en hierarkisk maskine med (ubevidste) mønstre for inklusion og eksklusion. Gennem årene har Malmborgs værker opnået international anerkendelse og er blevet hyldet for at præsentere en kompleks intellektuel diskurs på en konkret måde, fyldt med humor og varme.
Deltagere på workshoppen vil være en blanding af professionelle scenekunstnere inden for alle fagområder, der interesserer sig for performance, samt studerende fra henholdsvis Kunstakademiet og Teater og performancestudier på KU.
60 DKK. Prisen er inkl. workshopdeltagelse og adgang til double bill (herunder Iggy Malmborgs) på Toaster/Husets Teater.
Tilmelding foregår via Den Danske Scenekunstskole Efter-& Videreuddannelse (DDSKS EVU)
Har du Årskort til Husets Teater er det gratis at deltage, men du skal stadig tilmelde dig via ansøgningsportalen nederst på denne side. Herudover bedes du sende en e-mail til Stine Marcher på stma@scenekunstskolen.dk med besked om, at du er Årskortholder.



