Sprog: Non verbal
Varighed: 35 minutter
Koreografi, tekst & video
Colette Sadler
Performer
Leah Marojevic
Video & installations design
Mikko Gaestel
Lyd
Samir Kennedy, Heiko Tubbesing & Colin Self
3D animation
Alexander Pannier
Objekter
Valentin Hartweck
Dramaturg
Alan McKendrick
Kostume
Eyal Meistel & Zoe Sebanyiga
Foto
Mikko Gaestel & Pierre Gondard
Location
Husets Teater, Sort Sal
Time
29/4 kl. 19.00-19.30 + 30/4 kl. 19.00-19.30
Genre
Toaster Performance Biennale 2026
ARK 1
af
Colette Sadler (UK)
En del af Toaster Performance Biennale 2026
KØB BIENNALE PASS OG TILMELD DIG PERFORMANCENOM PERFORMANCEN
ARK 1 undersøger den menneskelige kulturs usikre fremtid midt i de livsforandrende indgreb fra kunstig intelligens og en økologisk krise. Værket foreslår en arkæologi over fremtiden, der stiller spørgsmålet: Hvordan vil menneskehedens historie blive arkiveret, husket og teknologisk genkaldt efter de kommende katastrofer?
I en fremtidsscene har det fiktive bioteknologiske firma VESSELS INC skabt rumskibet ARK 1 for at bevare det fjerne minde om menneskelivet. Efterhånden som Jordens ressourcer blev udtømt og økosystemerne brød sammen, så menneskeheden ud til at være på vej mod udryddelse. Derfor sendte VESSELS INC ARK 1 ud i det ydre rum, udstyret med teknologi til at opretholde kunstigt liv.
Ombord rekonstruerede en algoritme digitalt danseren Leah Marojevic for at bevare menneskets muskelhukommelse som erfaring. Efter årtusinder blev ARK 1 endelig opfanget af en intelligent livsform, som bjærgede et sammensurium af nedbrudte data fra det urgamle skib. Uden kendskab til livet på Jorden skabte de en kosmisk arkæologisk registrering af Jordens post-humane rester.
ARK 1 er støttet af Nationale Performance Netzs “Stepping Out”-pulje og Creative Scotland.
Co-produktion: Sophiensaele og Tanz Im August 2021.
Præsenteret som en udstilling i forbindelse med Goethe Morph* Iceland med støtte fra Goethe-Institut og Nordic House Reykjavik.
Residencystøtte fra Tanzhaus NRW, Fabrik Potsdam og TWR Glasgow.
OM KUNSTNEREN
Colette Sadler er en skotsk danser, koreograf og tværæstetisk kunstner. Uddannet fra The Laban Centre i London har hun arbejdet internationalt som danser med koreografer som Vicente Saez og Amanda Miller. Sadlers koreografiske værker er blevet vist i en lang række internationale danse- og kunstkontekster, bl.a. Tanz Im August i Berlin, Southbank Centre i London, Performatik Festival på Kaai Theatre i Bruxelles, Art Night London, Nottingham Contemporary, Les Latitudes Contemporaines i Frankrig, OGR i Torino, British Council Showcase, Nordic House Reykjavik på Island og Tokyo Festival i Japan.
Sadlers praksis befinder sig i krydsfeltet mellem dans, skulptur og digital kunst. Hendes tværdisciplinære performances undersøger ofte forholdet mellem det menneskelige og det ikke-menneskelige samt relationen mellem virkelige og virtuelle rum. I hendes værker iscenesætter hun kroppe og identiteter i transformationer, hvor overgange mellem virkelighed og virtualitet skabes gennem fiktion.
Siden 2016 har hun udviklet Present Futures, en række kuratoriske begivenheder, der undersøger spekulative fremtider og posthumanisme i samarbejde med The Centre of Contemporary Art i Glasgow, Storbritannien.
TOASTER PERFORMANCE BIENNALE
I april 2026 præsenterer Toaster Danmarks første internationale performance biennale på tværs af Den Frie og Husets Teater.
Biennalen tegner et aktuelt billede af performancefeltet inden for billedkunst og scenekunst – og de mange krydsfelter imellem – som er i rivende udvikling nationalt såvel som internationalt. Fokus er state of the art: at tage temperaturen på feltet lige nu.
Oplev over 20 performances, hvoraf 10 er helt nye værker skabt specifikt til biennalen. Kunstnerne spænder fra erfarne performancekunstnere til nye talenter – nogle gange i ét og samme værk.
Det samlede program rummer værker med afsæt i dans, tekst, kostume, lyd, lys, musik og rum. Performance er her og nu – det er tiden, vi lever i, og den tid, vi vælger at bruge sammen.
Koreografi, tekst & video
Colette Sadler
Performer
Leah Marojevic
Video & installations design
Mikko Gaestel
Lyd
Samir Kennedy, Heiko Tubbesing & Colin Self
3D animation
Alexander Pannier
Objekter
Valentin Hartweck
Dramaturg
Alan McKendrick
Kostume
Eyal Meistel & Zoe Sebanyiga
Foto
Mikko Gaestel & Pierre Gondard
Støttet af
Sprog: Non verbal
Varighed: 35 minutter