Idé & koncept
Det Algoritmiske Teater
Tekst & iscenesættelse
Kristian Byskov & Kristian Husted
Dramaturg
Pernille Kragh
Performere
Lisbeth Sonne Andersen & Christian Rossil
Kreativ programmør
Esbern Torgard Kaspersen
Teknologi & interaktionsdesign
Kaspar AI
Installationsdesign
Ana Lumack
Video
Émile Sadria
Musik & lyd
Kristian Hverring
Video-performere
Ida Ellinor Hermansen & Jesper Friis
Afvikler
Erik Medeiros
Co-produktion
Det Algoritmiske Teater & TOASTER
Fotograf
Christian Brems
Location
Den Frie, Salene
Time
24/3-16/4 2023
Genre
Interaktiv, performativ installation
Labyss
af
Det Algoritmiske Teater
Langsomt, men sikkert mister vi evnen til at erindre. Selvom det virker harmløst nu, vil vi snart ikke kunne huske vigtige begivenheder i vores liv uden hjælp. Hos Labyss gør vi brug af de nyeste teknologier indenfor algoritmer og kunstig intelligens til at genoplive og opbevare dine minder. På den måde vil du kunne gå din alderdom trygt i møde med din livserindring vel bevaret. Dine minder er dit liv. Pas godt på dem! – reklame for techvirksomheden Labyss
Hvad med dig? Hvor mange telefonnumre kan du huske i hovedet? Hvad med årstal? Googler du ofte de samme informationer om igen fordi du ikke kan huske dem i hovedet?
Så er du ikke alene. Forskning viser at de fleste af os ikke kan huske telefonnummeret på vores partner eller arbejdsplads. Vi overlader i stigende grad arbejdet med at huske til vores smartphones, tablets og computere – til skyen. Skyen er blevet vores hukommelse, en online forlængelse af vores hjerne. Det digitale hukommelsestab spreder sig imellem os som en ny form for epidemi. Snart vil vi ikke huske vores essentielle byggesten: de minder vi former vores liv efter, som udgør vores kollektive erindring.
Labyss er en fiktiv dansk startup som udvikler en kunstig intelligens der kan opbevare minder. Dine minder.
Kom ind og del dine minder med Labyss, inden det er for sent. Der er max kapacitet pr. forestilling på 5 personer. For større grupper kontakt Den Frie på telefon: 33 12 28 03.
OBS: En del af forestillingen kræver et informeret samtykke i forbindelse med databehandling
Sprog: Det er muligt at opleve Labyss på både dansk og engelsk. Varighed er ca. 50 minutter.
Det Algoritmiske Teater er ét af Toasters huskompagnier – Læs mere