O’s historie

Få bøger har vakt så stor opsigt, som den erotiske kultroman O’s historie om modefotografen O, der lader sig bortføre til et slot i udkanten af Paris, hvor en klan af velhavende mænd driver en blanding af bordel og fængsel, og hvor hun oplæres i at underkaste sig seksuelt.

Bogen udkom i 1954 under pseudonymet Pauline Réage, og først kort før sin død i 1998, gav journalisten Anne Desclos sig tilkende som forfatteren. Men hvad fik en af de mest magtfulde kvinder i den franske forlagsbranche på det tidspunkt til at skrive en bog, som i den grad romantiserer vold mod kvinder?

Det er dét spørgsmål kunstnerduoen Kirsten Astrup & Maria Bordorff, dykker ned i, når de iscenesætter O’s historie, i hvad de selv kalder for en teaterdokumentar krydset med et periodedrama. Og det er blevet til en fortælling, der er ligeså nørdet, som den er vild; En fortælling om kærlighed, Marquis de Sade, kultureliten i 1950ernes Paris, poetiseret kvindehad, pornoens frigivelse og en surrealistisk kunstner ved navn Leonor Fini.

”Vi havde lyst til at arbejde med en klassiker – det er jo den her stolte teatertradition – og hvad det er for nogle mekanismer, der skaber en klassiker, synes vi, er spændende at kigge på. O’s historie er jo blevet brandet som en form for erotisk bekendelseslitteratur på vegne af kvindekønnet – og nok er den skrevet af en kvinde, men den er udgivet, promoveret og bearbejdet kunstnerisk i patriarkatets interesser, og har vi så overhovedet med “kvindelitteratur” at gøre?”
– Astrup & Bordorff

Astrup & Bordorff har baggrund i en billedkunstnerisk praksis, som tæller en række tragikomiske og samfundsrevsende filmkabareter om velfærdsdanmark. Senest var de aktuelle med en soloudstilling på Statens Museum for Kunst i efteråret 2021. O’s historie er deres debut inden for scenekunsten.

“Vores filmværker er på sin vis ret teatralske. Nu kommer vi omvendt til at gå filmisk til den her forestilling. Det ligger i det dokumentariske greb, men også i den nyskrevne musik, som vil være både storladen og klichefyldt og med masser af horrorharmonika og fanfare!”
– Astrup & Bordorff