Sprog: Engelsk/Non verbal

Varighed: 60 minutter

Kunstner

Jules Fischer i samarbejde med Sofia Stål, Thea Carla Schott, Danica Dimefox, Matilde Böcher, Cæcilie Trier, Will Zawistowski m.fl.

Location

Den Frie, Sal 2 + Sal 5

Time

23/4 kl. 21.00-22.00 + 24/4 kl. 21.00-22.00

Genre

Toaster Performance Biennale 2026

Repetition Compulsion

af

Jules Fischer (DK)

En del af Toaster Performance Biennale 2026

KØB BIENNALE PASS OG TILMELD DIG PERFORMANCEN

OM PERFORMANCEN

Repetition Compulsion er en ny performance af Jules Fischer, kommissioneret af TOASTER til biennalen. Værket udgør anden del af en trilogi af performances.

I første kapitel, Lesions (2024), møder vi en kvinde fanget i en scene dikteret af et enkelt spotlight, en indspillet monolog og hendes eget begær efter at opretholde sit selvbillede.

Den anden performance, Repetition Compulsion, udfolder sig som en duet. Titlen refererer til et begreb af Sigmund Freud, der beskriver den ubevidste drift mod at gentage traumatiske relationer og relationelle dynamikker.

______________________________________________________________________

OM KUNSTNEREN

Jules Fischer (DK) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2017 og har desuden studeret dans og koreografi på Den Danske Scenekunstsskole samt i Kunst og Social Praksis på Portland State University.  Deres praksis er centreret omkring collage-lignende, storskala performanceværker. Jules er interesseret i basale følelser som kærlighed, sorg og ensomhed set fra et ambivalent og queer perspektiv. I samarbejde med talenter fra mange forskellige discipliner har Jules skabt værker til institutioner som Glyptoteket, SMK og Arken. I 2023 modtog de et 3-årigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond.

______________________________________________________________________

TOASTER PERFORMANCE BIENNALE

I april 2026 præsenterer Toaster Danmarks første internationale performance biennale på tværs af Den Frie og Husets Teater. 

Biennalen tegner et aktuelt billede af performancefeltet inden for billedkunst og scenekunst – og de mange krydsfelter imellem – som er i rivende udvikling nationalt såvel som internationalt. Fokus er state of the art: at tage temperaturen på feltet lige nu.

Oplev over 20 performances, hvoraf 10 er helt nye værker skabt specifikt til biennalen. Kunstnerne spænder fra erfarne performancekunstnere til nye talenter – nogle gange i ét og samme værk.

Det samlede program rummer værker med afsæt i dans, tekst, kostume, lyd, lys, musik og rum. Performance er her og nu – det er tiden, vi lever i, og den tid, vi vælger at bruge sammen.

Kunstner

Jules Fischer i samarbejde med Sofia Stål, Thea Carla Schott, Danica Dimefox, Matilde Böcher, Cæcilie Trier, Will Zawistowski m.fl.

Støttet af

Sprog: Engelsk/Non verbal

Varighed: 60 minutter