Medvirkende

Emma Silja Sångren, Kristoffer Eriknauer, Louis Bodnia Andersen & Miranda Godvil

Koncept, iscenesættelse og dramatiker

Filip Vest

Location

AVENY-T

Time

29. maj - 5. juni 2024

Genre

Performance

Resort

Af Filip Vest

Forestillingen er kurateret og præsenteret af CPH STAGE i samarbejde med Filip Vest, Aveny-T og Toaster

Et par tager til et resort for at redde deres forhold. Imens falder det hele sammen omkring dem i denne fortælling om små og store kriser, smuldrende parforhold og slumrende vulkaner.

OM RESORT

Resort er en forestilling om et par, der er rejst til et resort for at redde deres forhold. På turen begynder de et rollespil, hvor de lader som om, de er to fremmede, der møder hinanden på en hotelbar, men de kan ikke få legen til at fungere, og i takt med at de afprøver flere og flere scenarier, mister de langsomt kontrollen over legen og deres identitet. På det fiktive resort er alt porøst. Natur og kultur, identiteter og relationer, fortid, nutid og fremtid smelter sammen. “Resort” undersøger klima- og biodiversitetskrisen gennem et parforhold, der går i stykker. Små og store bevægelser påvirker hinanden: pladetektonik og parforholdsdynamikker, et ’breakup’ og/eller jordens undergang.

ANMELDERE OM RESORT

“[Resort] brillerer med en levende meta-iscenesættelse af højst genkendelige parforholdskriser på en urovækkende baggrund af klimakatastrofe.”

– Mette Garfield, Bastard

“Under den postmoderne metaleg med identitet og parforhold løber den foruroligende klimatråd. Det er vulkanens krater, der ikke er til at spøge med. Det er uforklarlig røg. Det er oplevelsen af ikke at kunne slippe ud. Ud af det hede, iltfattige rum kommer vi dog til sidst i en åben slutning med flere udveje ved andedammen udenfor udstillingshuset. En næsten romantisk krølle på den dystopiske performance, der trods et vist humoristisk aspekt, mestendels kalder på en grundangst for det menneskelige, det relationelle og det planetæres videre skæbne.”

– Anne Liisberg, iscene

Medvirkende

Emma Silja Sångren, Kristoffer Eriknauer, Louis Bodnia Andersen & Miranda Godvil

Koncept, iscenesættelse og dramatiker

Filip Vest