Sprog: Engelsk

Varighed: 30 minutter

Performer

Bob Kil

Danser

Ottavia Catenacci

Location

Den Frie, Sal 6

Time

17/4 kl. 19.00-19.30 + 18/4 kl. 17.00-17.30

Genre

Toaster Performance Biennale 2026

Tits

af

Bob Kil (UK/DE)

En del af Toaster Performance Biennale 2026

OM PERFORMANCEN

Hvad vil det sige at være kunstnernes kunstner?
Betyder det at være cool og holde en lav profil?
Er et dovendyr dyrenes dyr?

Efter at have været kunstner i over to årtier har Bob Kil nedfældet en række observationer om fagets særlige – og til tider sære – realiteter. En verden præget af uophørlig usikkerhed, psykisk pres og endda ydmygelse, men også af den store glæde ved at have et livskald, samles nænsomt i hendes tekst og finder i sidste ende form i hendes performance.

Med afsæt i visuelle symboler og tegn undersøger Bob Kil essensen af vores samtid og berører både menneskelige anliggender og det, der ligger hinsides. De talte ord formidler disse observationer med en markant rytme, mens den repetitive bevægelse forankrer værket og artikulerer hendes tro på en immateriel og autonom eksistens.

OM KUNSTNEREN

Bob Kil (f. 1975, Sydkorea) bor og arbejder i Berlin og har udstillet på en række institutioner, herunder Times i New York (2026), Museo Tamayo i Mexico City (2024), Museum der Moderne Salzburg (2024), MUDAM i Luxembourg (2024), n.b.k. i Berlin (2024), Haus am Waldsee i Berlin (2023), Art Sonje i Seoul (2023), Pinacoteca Agnelli i Torino (2022), Busan Biennale (2022) og Hammer Museum i Los Angeles (2022).

Kil er i øjeblikket Harvard Radcliffe Fellow (2025–2026).

TOASTER PERFORMANCE BIENNALE

I april 2026 præsenterer Toaster Danmarks første internationale performance biennale på tværs af Den Frie og Husets Teater. 

Biennalen tegner et aktuelt billede af performancefeltet inden for billedkunst og scenekunst – og de mange krydsfelter imellem – som er i rivende udvikling nationalt såvel som internationalt. Fokus er state of the art: at tage temperaturen på feltet lige nu.

Oplev over 20 performances, hvoraf 10 er helt nye værker skabt specifikt til biennalen. Kunstnerne spænder fra erfarne performancekunstnere til nye talenter – nogle gange i ét og samme værk.

Det samlede program rummer værker med afsæt i dans, tekst, kostume, lyd, lys, musik og rum. Performance er her og nu – det er tiden, vi lever i, og den tid, vi vælger at bruge sammen.

Performer

Bob Kil

Danser

Ottavia Catenacci

Støttet af

Sprog: Engelsk

Varighed: 30 minutter