Koncept, koreografi og performere

DANSEatelier: Sandra Liaklev Andersen, Ingvild Bertelsen, Marlene Bonnesen

Visual artists

Luna Lund Jensen, Thomas Hostrup & Mads Borre

Lydkunstner

Claus Haxholm

Video

Mads Lilkær

Producer

Gry Raaby

Administration

Cyrk Aps

Graphic design

Anna Sagström

Location

Den Frie, Minus 1

Time

28/9-15/10 2021

Genre

Dans, Performance

Triptykon I – Vandmærke

af

DANSEatelier

Triptykon 1 – Vandmærke er en foranderlig udstilling af kunstnerfællesskabet DANSEatelier, hvor grænsen mellem private og offentlige tilstande ridses op og viskes ud igen. Ligesom vandmærkets synlighed afhænger af lys og perspektiv undersøger udstillingen, hvordan kvaliteter, bevægelser og relationer synliggøres og skjules afhængigt af situationer og ståsted. Triptykon 1 finder sted i Den Fries underetage og er første del af tre udstillingssituationer af DANSEatelier, som vil udfolde sig i udstillingsbygningen i 2021 og 2022.

På udstillingen vil du som beskuer træde ind i et åbent arbejdsrum, hvor forskellige performative scener og længerevarige fysiske tilstande afprøves på tværs af dans, lyd og billedkunst. Igennem åbne prøver, samtaler og performance vil du være vidne til en undersøgende udveksling, som sætter fokus på processen fremfor det færdige værk.

Performerne fra DANSEatelier vil arbejde og optræde i rummet fra den 28. september -1 oktober og den 8 oktober – 10 okt. I forbindelse med Kulturnatten fredag den 15. oktober vil udstillingen afsluttes med en live performance om aftenen fra kl. 18 – 21 (kræver Kulturpas).

Triptykon er tre forskellige performance-events skabt af Danseatelier over sæson 21/22. Titlen Triptykon er lånt fra billedkunsten og er en tredelt enhed, som består af individuelle malerier som både står sammen og særskilt. Med inspiration fra dette vil Danseatelier skabe koreografiske tableauer, hvor bevægelse, lyd og scenografi mødes på tværs af og henover hinanden. Danseatelier samarbejder med Godsbanen (Aarhus), Teater Momentum (Odense), Inkonst (Malmø) og Den Frie Udstillingsbygning (København). Som en del af aftenerne vil en lokal kunstner eller -gruppe fra hver by blive inviteret med til at præsentere et værk. Ved hvert event vil der være en efterfølgende artist talk med Danseatelier og de lokale kunstnere.

DANSEatelier er ét af Toasters huskompagnier – Læs mere

Koncept, koreografi og performere

DANSEatelier: Sandra Liaklev Andersen, Ingvild Bertelsen, Marlene Bonnesen

Visual artists

Luna Lund Jensen, Thomas Hostrup & Mads Borre

Lydkunstner

Claus Haxholm

Video

Mads Lilkær

Producer

Gry Raaby

Administration

Cyrk Aps

Graphic design

Anna Sagström

I samarbejde med Åben Scene/Godsbanen. Støttet af: