Location
Den Fries udstillingshaller
Time
5/6 kl. 18.00 + 8/6 kl. 15.00
Genre
Performance Bulletin
Water of Life and Domination
af
Claudia Lomoschitz, Alex Franz Zehetbauer & Crystal Wall
En del af festivalen Performance Bulletin på Den Frie
BILLETTEROplev en queer-feministisk lydperformance om amning, mens du smager på mælkeretter inde i Den Fries udstillingshaller. “Depictions travel through the eyes of time, legends echo deep down in our cells – imagine history as a gulping throat reaching through time.”
Billetter: Denne performance inkluderer en flydende middag og kræver en betalt billet. Link i bunden af siden.
OM PERFORMANCEN
Water of Life and Domination er en kulinarisk-lydlig performance om amning – en queer-feministisk sanselig fest om fremtidens verdener og amningens kulturelle historie, skabt af kunstneren Claudia Lomoschitz med gurglende interventioner af kunstneren Alex Franz Zehetbauer. Oplev smagen af nærende væsker på tungen, serveret som en våd middag i antropomorfe keramiske kar, mens du sidder i udstillingshallerne på Den Frie.
Med fokus på fugtige magtrelationer stiller performancen spørgsmål til, hvordan fortidens heteronormative forestillinger og billeder om amning genlyder i nutidens kropspolitik. Hvilke sansninger er indskrevet i din krop? Performerne flydende-gør narrativer ved at dele næring, historier, sange og partitur. Deltag i denne flydende performance og oplev et live lydspil, mens du smager på nærende, plantebaserede mælkeretter.
______________________________________________________________________
OM KUNSTNERNE
Claudia Lomoschitz er kunstner, koreograf og filmskaber. Hun skaber taktile rumlige iscenesættelser og arbejder med kropslige fortælleformer, hvor hun inddrager historiske fund, berøring og fantasi. Alex Franz Zehetbauer skaber performative værker, lydkoreografier og sange. Hans ørehængende melodier befinder sig et sted mellem avant-pop og middelalderlig gregoriansk sang, mellem det inderlige og det absurde. Crystal Wall er lyddesigner og sanger og tilfører folkelige traditioner et queer twist. Hun arbejder med skæve tonelejer, multimodulerede stemmer og kropslig flerstemmighed.
______________________________________________________________________
PERFORMANCE BULLETIN
Den Frie og Toaster præsenterer performancefestivalen Performance Bulletin, som finder sted fra den 5. til den 8. juni 2025.
Sammen med danske og internationale performancekunstnere undersøges der, hvordan situationsbestemte performanceværker kan introducere alternative måder at engagere sig i og opleve samtidskunst på. Gennem kunstneriske handlinger, der forstyrrer vores opmærksomhed og åbner sanserne, stiller programmet spørgsmålet: Hvilke former for forestillinger kan aktiveres gennem kropslige, stedsspecifikke og procesorienterede performances?
Programmet er skabt i tæt samarbejde med kunstnere, der eksperimenterer med alt fra feministiske åbninger af symboler og monumenter i byen til kollektive danseekstaser, vokale performances, fælles middage, performative udforskninger af byens infrastruktur og trafikknudepunkter samt performanceværker, der sætter tempoet ned og skærper vores følsomhed. Improvisation og bevægelse er centrale drivkræfter i programmet, som eksperimenterer med tilgængelighed og forhandlinger om brugen af det offentlige rum. Ved at fejre performancekunstens uventede, ubestemmelige og fremmedgørende impulser tester programmet publikums opmærksomhed og sociale processer gennem kunstens hændelser.
Programmet er kurateret af Iben Bach Elmstrøm i tæt samarbejde og dialog med kunstnerne samt Toasters og Den Fries kuratoriske teams.
Festivalen er generøst støttet af Ny Carlsbergfondet, Bikubenfonden, Statens Kunstfond og Roskilde Universitet.