Sprog: English/Non verbal

Varighed: ca. 45 minutter

Kunstner og performer

Eliyah Mesayer

Location

Den Frie, Sal 4 + Sal 2

Time

23/4 kl. 19.30-20.15 + 26/4 kl. 16.00-16.45

Genre

Toaster Performance Biennale 2026

Whispered Legislation

af

Eliyah Mesayer (DK)

En del af Toaster Performance Biennale 2026

KØB BIENNALE PASS OG TILMELD DIG PERFORMANCEN

OM PERFORMANCEN

Eliyah Mesayers kunstneriske praksis balancerer på tærsklen mellem virkelighed og fiktion. På tværs af installation, performance og poesi – og gennem konceptuelle og scenografiske greb – materialiserer og sammenfletter hun historiske fakta med fiktion i drømmende, utopiske manifestationer.

Hendes fortløbende projekt Illiyeen tager udgangspunkt i et beduinsk udtryk, der refererer til et himmelsk register, hvor de retfærdiges gerninger nedskrives og bevares. I Mesayers praksis transformeres Illiyeen til en allegorisk “stat af intetsteds og nation af alle steder” – et sted hinsides geografiske og nationale grænser. Herfra udfolder hun en fiktiv og poetisk verdensopbygning, der undersøger, hvordan magt formes, distribueres og repræsenteres.

Til Toaster Performance Biennale præsenterer Mesayer to performances i to forskellige sale på Den Frie, hvor performere i kollektive og kontemplative scenarier nedskriver paragraffer for staten Illiyeen. Analoge skriveinstrumenters skriblerier og mikrolyde i den første performance omdannes til et organisk lydværk i den næste, hvor et endnu større hold performere nedskriver paragraf­fernes egen poetik for en stat, hvor poeten har den højeste status.

 

OM KUNSTNEREN

Eliyah Mesayer (DK) er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi, Aarhus, Det Kongelige Kunstakademi, København, og Bergen Kunst- og Designskole. Hun har tidligere udstillet på Heartland Festival, Rå Hal i Aarhus, MMCA i Seoul og på Gwangju Biennalen. Hendes soloudstilling The speaker’s room åbner i OSLO på Den Frie i januar 2026. Mesayer bor og arbejder i København.

 

TOASTER PERFORMANCE BIENNALE

I april 2026 præsenterer Toaster Danmarks første internationale performance biennale på tværs af Den Frie og Husets Teater. 

Biennalen tegner et aktuelt billede af performancefeltet inden for billedkunst og scenekunst – og de mange krydsfelter imellem – som er i rivende udvikling nationalt såvel som internationalt. Fokus er state of the art: at tage temperaturen på feltet lige nu.

Oplev over 20 performances, hvoraf 10 er helt nye værker skabt specifikt til biennalen. Kunstnerne spænder fra erfarne performancekunstnere til nye talenter – nogle gange i ét og samme værk.

Det samlede program rummer værker med afsæt i dans, tekst, kostume, lyd, lys, musik og rum. Performance er her og nu – det er tiden, vi lever i, og den tid, vi vælger at bruge sammen.

Kunstner og performer

Eliyah Mesayer

Støttet af

Sprog: English/Non verbal

Varighed: ca. 45 minutter