Location
Kunstakademiet, Kongens Nytorv 1, 1050 København K + Den Frie
Time
27/4 kl. 10.00-13.00
Genre
Workshop & performance
Workshop med Marthe Ramm Fortun
Udbydes i samarbejde med Det Kgl. Danske Kunstakademi Billedkunstskolerne og Den Danske Scenekunstskole - Efter- og videreuddannelse
Oplev Marthe Ramm Fortuns værk Assuming Spring will Cum: Tropes of Sadness! på Toasters Performance Biennale 2026, og få et unikt indblik i hendes kunstneriske valg, udtryk og arbejdsmetoder på denne 3-timers workshop.
Workshoppen tager udgangspunkt i syv eksistentielle spørgsmål, der ikke kun udforsker Marthe Ramm Fortuns individuelle arbejdsmetode og udtryk, men også inviterer dig til at reflektere over dine egne kreative processer:
- Hvilke metoder bruger du i dit arbejde?
- Hvordan kommer du på idéer til projekter?
- Hvilken slags eksperimenter laver du i din proces?
- Hvordan genererer du materiale?
- Hvad inspirerer dit arbejde?
- Hvordan beslutter du, hvilket materiale du skal bruge fra dine eksperimenter?
- Hvilke kriterier bruger du til at udvælge dit materiale?
OM MARTHE RAMM FORTUN
Marthe Ramm Fortun (NO) bor og arbejder i Oslo, Norge, hvor hun er adjungeret professor ved Kunsthøgskolen i Oslo. Fortun er uddannet fra University of the Arts, London; New York University, New York; og HISK – Higher Institute of Fine Art, Gent.
Hendes arbejde har været vist på adskillige gruppeudstillinger og biennaler i Norge og internationalt, herunder Kistefos Museum, Jevnaker; Musée d’Art Contemporain, Montreal; Monnaie de Paris, Paris; Gladstone Gallery, Bruxelles; Vigelandsmuseet, Oslo; Komplot, Bruxelles; Performatik, Bruxelles; og Performa, New York.
MARTHE RAMM FORTUN PÅ BIENNALEN
Hvad er ophavet til denne rådne krop, bundet i festligt rødt og hvidt politibånd? Mor og barn genbrugt som terrorister, når de ikke er støbt i bronze eller hugget i marmor? Af med hans hoved! Forårsknopper bryder voldsomt frem fra de gentagne begravelser af skoler og hospitaler. Denne kunsthal er bygget på maternelle knogler. Troper af sorg! Mødre og børn fortsætter også i morgen. Lyserøde bladrige slyngplanter af 2026! Kom ud, kom ud, hvor end du er. Lad os lege gemmeleg i rundhallen, som om foråret er sprunget igen!
Med et vindpust gennem rundhallen og ud af udgangsdøren underskriver Marthe Ramm Fortun midlertidige publikums-kontrakter med tårer og kys. Hver performance er unik og præsenterer individuelle, stedsspecifikke tekster og bevægelser. Hver præsentation varer tyve minutter. Læs mere
PRAKTISK INFO
DELTAGERE
Deltagere på workshoppen vil være en blanding af studerende fra kunstakademiet og professionelle scenekunstnere inden for alle fagområder, der interesserer sig for performance.
TID OG STED
Workshop: Mandag d. 27. april kl.10.00–13.00 på Kunstakademiet, Kongens Nytorv 1, 1050 København K.
Marthe Ramm Fortuns værk kan opleves på Den Frie d. 25. og 26. april.
PRIS OG TILMELDING TIL WORKSHOPPEN
Pris: 75 DKK.
Du tilmelder dig workshoppen via linket. Når din plads bekræftes vil du modtage en mail herom med et betalingslink.
RABAT PÅ BIENNALE PASS
Som workshopdeltager får du rabat på både Full Biennale Pass (adgang til hele Biennalens program 2026) og Mini Biennale Pass (tre valgfrie performances under Biennalen). Vælg “Under 27 / Seniors / Students”, når du booker dit Biennale Pass.
Når du har modtaget dit Biennale Pass, skal du selv booke billetter til de performances, du ønsker at opleve. Klik her for Biennale Pass og billetbestilling.
Sprog: Engelsk