Toaster
Unknown-3
Location
Den Frie
Time
24. sep. kl. 17.00-21.00
Genre
Nervetråde performanceprogram

Nervetråde: Performances af Adam Linder & Adam Christensen

Performanceprogram som en del af udstillingen Nervetråde på Den Frie

Læs mere

Nervetråde kredser om det groteske og trækker tråde fra den nervøse sindsstemning i litteraturen omkring år 1900, da Den Frie blev grundlagt, til samtidens flossede nerver i billedkunsten. Udstillingen samler værker af danske og internationale kunstnere, der sitrer af uro og mærkelighed, som i det hele taget kendetegner vores tid. Tre aftener i løbet af udstillingsperioden forgrener Nervetråde sig i et excentrisk og skurrilt performanceprogram, der med dans, musik, sprog og meget andet, undersøger bagsider af den fortrolige verdens kategorier og konventioner.

Denne aften præsenteres Mothering The Tongue (2023/2026) af Adam Linder og A Vampire Kiss (2026) af Adam Christensen.

Adgang med almindelig entrébillet.

Mothering The Tongue – af Adam Linder

I denne danse- og forelæsningsperformance bevæger Adam Linder sig gennem en rastløs refleksion over koreografiens tilblivelse, improvisation og de lag af erfaring, der opstår i dansens forløb. Han bevæger sig mellem forskellige improviserede dansepassager, tekstlige refleksioner og musikalske cues, der spænder fra Bach til Sinéad O’Connor. Mothering the Tongue skaber en afklædt situation, nærmest prøverumsagtigt, hvor tanke, sprog, musik og bevægelse konstant forstyrrer hinanden.

Mothering The Tongue, 2023/2026 Performance Courtesy kunstneren

Koncept & dans: Adam Linder
Kunstnerisk rådgivning: Taos Bertrand
Produceret af: Adam Linder Studio
Generøst støttet af: Art Explora – cité international des arts, Paris & Luma Foundation, Arles
Foto: Beowulf Sheehan

A Vampire Kiss – af Adam Christensen

Nervøsitet og skrøbelighed strømmer igennem Adam Christensens værk, hvor grænserne mellem hverdagsliv og fiktion, det dokumentariske og det iscenesatte, begynder at opløse sig. Afsættet for hans nye performance er optagelser fra et forår i Paris, herunder en gudstjeneste og samtaler om goth. Med værket konstruerer han det fysiske udstillingsrum som et ekko af fortællinger om hjertesorg, begær, erindring og drømme.

Performance Courtesy kunstneren

Program

17.00–18.00
Bogreception og -lancering
Toaster: Performances, Thoughts, Opinions, 2021–2025
Esben Weile Kjær: Hardcore Freedom, Toaster 2026

18.00–18.30
Performance: Adam Linder
Mothering The Tongue, 2023/2026

18.30–19.30
Mad og bar

19.30–20.00
Performance: Adam Christensen
A Vampire Kiss, 2026

20.00–22.00
Bar

Biografier

Adam Linder (f. 1983) er en australsk-født koreograf og performer med base i Berlin. Uddannet fra The Royal Ballet School har han danset med blandt andre The Royal Ballet og Michael Clark Company. Hans kunstneriske praksis undersøger forholdet mellem koreografi, krop, arbejde og de institutionelle rammer for performance. Hans værker er blevet præsenteret internationalt på steder som MoMA, Mudam Luxembourg og Hammer Museum. I 2025 viste han Drip Tekhne på Republique i København. Til Nervetråde præsenterer han Mothering The Tongue (2023/2026).

Adam Christensen (f. 1979) er en dansk tværdisciplinær kunstner med base i London. Han er uddannet fra European Film College i Ebeltoft og Goldsmiths, University of London. Med afsæt i performance, film, tekstil og installation kombinerer han selvbiografiske erfaringer med fiktive elementer i teatralske og følelsesladede fortællinger. Hans performances kredser ofte om en syngende eller fortællende karakter og undersøger temaer som kærlighed, begær, melankoli, ensomhed og hverdagens drama. Hans værker er blevet vist internationalt, blandt andet på Overgaden, Kunsthal Aarhus, CCA Goldsmiths og Tallinn Art Hall. Til Nervetråde præsenterer Adam Christensen en ny performance.

Kommende performances

Rene penge?

  • 23. sep. + 11. nov. + 3. mar. 2027 - alle dage kl. 10-12
  • Thoravej29, Lokale 3.1, 2400 København NV
  • Seminar- og workshoprække