Om

TOASTER er et unikt tværæstetisk eksperiment og samarbejde mellem et teater og et udstillingssted, Husets Teater og Den Frie Udstillingsbygning i København, og hvert år kurateres et program med kompagnier, scene- og billedkunstnere fra ind- og udland, der eksperimenterer med formater og bidrager til en innovativ og tværfaglig udvikling af scenekunsten.

TOASTER er en platform for krydsfeltet mellem teater, performance og billedkunst, som arbejder på at skubbe til genreforståelser, skabe nye performanceformater og anderledes publikumsoplevelser.

TOASTER vil flytte på måden publikum går i teatret og til udstillinger på, ved at gøre publikum nysgerrig på det de ikke umiddelbart genkender, og rykke ved forventninger til selve kunstoplevelsen.

TOASTER styrker den levende kunst igennem co-produktioner, hvor kunstnerne har friheden og roen til at udfordre egen praksis, og mulighed for at træde ind i nye og udvidede arbejdsrum. Dette sker ved at tilbyde visningsrum, faglig sparring, kuratering, formidling og synlighed for de talentfulde aktører. 

TOASTER vil revitalisere kunstens rum og muligheder gennem kurateringen af et program, hvor en række teaterforestillinger, performances og udstillinger, talks, workshops og seminarer sætter fokus på tværfaglige eksperimenter og vidensdeling.

TOASTER skaber øget internationalisering ved at genindsætte København i et flow af internationale gæstespil og netværksopbygning på tværs af selvproducerende grupper, samarbejdsscener og kunstinstitutioner i udlandet.

Kontakt


Miriam Frandsen
Kurator, dramaturg & projektleder
miriam@toastercph.dk
+45 21865184

Clara Lindstrøm Gleerup
Kommunikationskoordinator
clara@husetsteater.dk

My van Dijk (barsel)
PR & kommunikation
my@husetsteater.dk
+45 31416692

Generelle forespørgsler
info@toastercph.dk

 

Samarbejdspartnere


TOASTER er støttet af Statens Kunstfond med en fireårig bevilling fra 2021-2025.

Målaftale. Den kuraterede gæstespilsscene ‘TOASTER’

Advisory board

Cecilie Ullerup Schmidt

Cecilie Ullerup Schmidt er performancekunstner, kurator og teoretiker, ansat som adjunkt og vicedirektør ved Ny Carlsbergfondets forskningscenter Kunst som Forum på Københavns Universitet. Hendes forskning undersøger hvordan sociale, tidsmæssige og økonomiske forhold både politiserer kunstnerisk arbejde og danner livsformer, især i kunstnerkollektiver, historisk og i dag. Hun har undervist på BA Dance, Context, Choreography på Inter-University of Dance ved University of the Arts i Berlin fra 2011-2016 og løbende som ekstern underviser på Statens Scenekunstskole.

I løbet af det seneste årti har hun samarbejdet kunstnerisk med blandt andre Sofie Volquartz Lebech, Jacob Kierkegaard, Georgia Vardarou, deufert+plischke, Monster Truck, Boris Nikitin, Matthias Meppelink, Ana Berkenhoff, Begüm Erciyas, Andreas Liebmann, Ida-Elisabeth Larsen og Marie-Louise Guldbæk Stentebjerg. Sammen med den schweiziske koreograf Lucie Tuma er de duoen Chuck Morris. Når det er nødvendigt, kuraterer hun en festival (WORKS AT WORK, Dansehallerne 2014-16) eller stifter en skole, seneste CURRICULUM – Public School of Performance Art in Denmark (2018-).

Lilibeth Cuenca Rasmussen

Lilibeth Cuenca Rasmussen er billedkunstner og professor i Timebased and Performance Art Academy i Bergen. Lilibeth Cuenca Rasmussens praksis er baseret på performancekunst, også transformeret til forskellige materialer og medier som video, fotografi, skulptur og installationer. Cuencas produktioner involverer kroppen, manuskripttekster, sange, komponeret musik samt indviklede visuelle elementer som kostumer brugt som scenografi. Hun samler, tilpasser og universaliserer sine fortællinger i både en kritisk og humoristisk tilgang i forhold til emner som identitet, kultur, religion, køn og sociale relationer.

Matthias Lilienthal

Matthias Lilienthal var dramaturg på Volksbühne am Rosa-Luxemburg-Platz i Berlin under Frank Castorfs ledelse fra 1992 til 1999, hvor han blandt andet indledte samarbejder med Christoph Marthaler og Christoph Schlingensief. I 2002 var han programleder for Theater der Welt i Bonn, Düsseldorf, Köln og Duisburg. Lilienthal har udviklet formatet “X-Apartments”, som er blevet brugt flere gange i Berlin og senere tilpasset Caracas, Istanbul, São Paulo, Warszawa, Johannesburg og mange flere steder. Fra 2003-2012 var han kunstnerisk leder af HAU (Hebbel am Ufer) i Berlin. Lilienthals initiativ til at håndtere de særlige forhold i Kreuzberg/Neukölln-distriktet er blevet afspejlet i projektet “Beyond Belonging” med iscenesættelser af Nurkan Erpulat, Neco Çelik, Tamer Yiğit og andre. Hans to store afsluttende projekter på HAU “Unendlicher Spaß”, en 24-timers tur gennem det utopiske vesten, og “Die große Weltausstellung”, et samarbejde med raumlaborberlin, vakte begge stor opsigt. Fra 2012 forelæste Lilienthal som professor på Ashkal Alwan i Beirut, han var i 2014 programleder for Theater der Welt i Mannheim og fra 2015-2020 var han direktør ved Münchner Kammerspiele, hvor han samarbejdede med teaterkollektiver som f.eks. She Pop, Rimini Protokoll og Gob Squad.

Tilknyttede kompagnier

Kunstnerisk udviklingsarbejde

TOASTER tror på, at scenekunsten forandrer sig og udvikler sig gennem dem, der arbejder med den og ambitionen er at skabe et kollegialt tilhørssted for scenekunstnere.

TOASTER vil øge tilstedeværelsen af og løfte niveauet for selvproducerende grupper ved at bistå dem i udvikling og produktion, så vi skaber bedre vilkår og grobund for kompagnier i Danmark. Med denne dedikation bidrager vi produktionsmæssigt og kunstnerisk til en udvikling af hele branchen til glæde for publikum og andre scener.

Som en særlig indsats knytter TOASTER derfor følgende kompagnier til Husets Teater og Den Frie over længere tid:

DANSEatelier

DANSEatelier er et sted og en gruppe bestående af 11 dansere, Sandra Liaklev Andersen, Ingvild Bertelsen, Marlene Bonnesen, Isolde Daun, Stine Frandsen, Meleat Fredriksson, Emilia Gasiorek, Snorre Jeppe Hansen, Nanna Stigsdatter Mathiassen, Olivia Riviere og Karis Zidore, og deres netværk fra dansemiljøet i København, såvel som internationalt. Initiativet udspringer af et behov for kontinuitet, vidensdeling samt social- og kunstnerisk støtte. Fællesskab er essentielt i alle aspekter af DANSEateliers arbejde, både i skabelsesprocessen, men også i den organisatoriske og kreative undersøgelse.

Oplev DANSEatelier:
Triptykon III – Splat
Triptykon II – Udflugt
Triptykon I – Vandmærke

Det Algoritmiske Teater

Det Algoritmiske Teater er et tværdisciplinært arbejdsfællesskab og en undersøgelse af, hvad nye algoritmiske teknologier gør ved vores kroppe, identiteter og samfund. Det er et kunstnerisk forskningsprojekt i krydsfeltet mellem scenekunst, billedkunst og programmering, som retter et kritisk, undersøgende blik på den stigende algoritmicering af liv. Deres interesser spænder fra dataindsamling og personprofilering af børn i onlinespil (fx Fortnite), biometrisk overvågning af flygtninge og migranter, til stater og firmaers stigende brug af algoritmisk personprofilering af borgere. Labyss er det første af en planlagt række af værker, hvor programmering, dramatisk tekst og publikumsinteraktion komponeres i en interaktiv, algoritmisk struktur.

Kernemedlemmerne i fællesskabet er billedkunstner og forfatter Kristian Byskov, dramatiker og iscenesætter Kristian Husted, dramaturg Pernille Kragh samt programudvikler og kurator Tina Ryoon Andersen. Derudover inviteres der skiftende samarbejdspartnere ind i fællesskabet, herunder scenografer, performere, programmører, billedkunstnere, forskere og teoretikere.

I 2020 indledte de med støtte fra Statens Kunstfond et samarbejde med Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), som mundede ud i et seminar og en workshop hos IDA. De har sidenhen haft et residency på Art Hub Copenhagen og samarbejder med forskere og studerende fra Institut for Spilteori, ITU.

Oplev Det Algoritmiske Teater:
Labyss

Hestnes / Popović

Hestnes / Popović består af den danske scenograf Freya Sif Hestnes, og den norsk-bosniske skuespiller Marina Popović. De er begge uddannede fra Akademi for Scenekunst i Norge i 2016. Hestnes har i tillæg en baggrund som fotografisk billedkunstner fra Akademin Valand i Göteborg, mens Popović har en MA i Europastudier/Cultural Memory Studies fra NTNU i Trondheim. 

Kunstnerisk er Hestnes / Popović  optagede af historieskrivning og hvordan man med et kritisk blik, kan undersøge det marginale, det oversete, det arkiverede og det glemte. Gennem dokumentarisk materiale og sanselig komposition, ser de nærmere på erindringer – både de personlige og de kollektive. Minder, mundtlige overleveringer og sansernes evne til at forstå individets plads i historiske strømninger, udforskes gennem rumlige koncepter og nyskrevet dramatisk tekst. Hestnes / Popovićs tværfaglige arbejde er inspireret af både teater, performancekunst, koreografi, billedkunst og akademia. 

Oplev Hestnes / Popović:
So far so good
Salon #3

Institute of Interconnected Realities

Institute of Interconnected Realities (I-IR) er et kunstnerisk projekt, der beskæftiger sig med konceptet decentraliseret koreografi. Instituttet blev etableret i 2019 og er under daglig kunstnerisk ledelse af koreograf Marie-Louise Stentebjerg og dramaturg Ida-Elisabeth Larsen (tidligere two-women-machine-show). Siden projektets start har I-IR været optaget af kollektive arbejdsprocesser og det flerstemmige udtryk – både på organisationsniveau og kunstnerisk. Dette betyder også, at I-IRs udvikling har været kraftigt præget af en række associerede kunstnere, som i forskellige faser og perioder har inspireret til at eksperimentere og tænke anderledes, heraf bl.a. Jonathan Bonnici (skuespiller, tekstforfatter og medstifter af I-IR) og Santi Rieser (lydkunstner og musikproducer).

Foto: Jeffrey Scott Stratton

Oplev Institute of Interconnected Realities:
A Play
Song of 8

LOGEN

LOGEN er et tværkunstnerisk kollektiv som startede i 2014 og består af scenograf Nathalie Mellbye (NO), danser/koreograf Sofia Karlsson (SE), skuespiller Patrick Baurichter (DK/DE) og instruktør Anja Behrens (DE). Med de to eksperimenterende værker ‘Historien om Øjet’ og ‘DEATH TO TRUTH OF BEAUTY’ har de etableret sig i scenekunstmiljøet i Danmark med en vilje til at udfordre den kollektive proces, det klassiske produktionsforløb og det intime rituelle møde med publikum. 

LOGEN vil trænge igennem kødet og lave vrang-spejle for deres publikum i grænselandet mellem transcendenserende øjeblikke og refleksiv samtidskritik i et sanseligt, ekspressivt og surrealistisk univers. LOGEN fokuserer på at ophøje det hellige, det uperfekte, det kollektive, hengivelsen og generøsiteten – alt sammen noget de ønsker at fremme som grundlæggende værdier i vores samtid.

Der findes en evig søgen i LOGENs arbejde efter yderpunkter i den menneskelige bevidsthed og underbevidsthed. For at kunne skabe et frirum for publikum, hvor mennesket kan få lov at blive set og hørt uanset skyggesider. LOGEN bygger sjældent glansbilleder op, men går i kødet på mennesket, livet og alle dets facetter uden forbehold eller fordømmelse.

Oplev LOGEN:
Kabaret Monstrum
Salon #1 – LOGEN

MEGA RICH COMPANY

MEGA RICH COMPANY er en virksomhed, der finansieres af de danske skatteborgere. Det er MEGA RICH COMPANYs vision at blive Europas førende krisehåndteringsvirksomhed, der producerer cutting-edge løsninger på fremtidens kriser.

MEGA RICH COMPANY – for et styrket Europa uden kriser.

Est. 2022 ® Sigrid Johannesen & Ida Grarup. “WE MAKE MONEY NOT ART

Oplev MEGA RICH COMPANY:
Det store MONEY GIVEAWAY-SHOW

Sa Ra Sachs / AMBRA

Sa Ra Sachs / AMBRA er en tværfaglig gruppe, som er initieret af kunstneren Sa Ra Sachs (DK) og kuratorduoen South into North (Francesca Astesani og Julia Rodrigues), i samarbejde med manuskriptforfatter Hans Frederik Jacobsen (DK) og instruktør Nina Mcneely (US). Sa Ra Sachs / AMBRAs interesse er at udvikle en performativ blanding af video, musik, dans, scenarier, kostumer og live-elementer som levende tableauer, for at bygge maksimalistiske verdener baseret på skulpturelle universer.

Oplev Sa Ra Sachs / AMBRA:
Aqua Drama

The Other Eye of The Tiger (TOETT)

The Other Eye of The Tiger (TOETT) er et kunstnerkollektiv, hvis seks medlemmer samarbejder om koncept, instruktion og opførelse. Kollektivet konceptualiserer i fællesskab, men kommer alle fra forskellige grene af scenekunsten. TOETTs arbejde tager udgangspunkt i forskellige parametre som de stræber efter at udnytte maksimalt i alle aspekter af produktionerne. Ofte inviteres andre kunstnere, optrædende og teknikere til at samarbejde. Ved at afsøge og bøje scenekunstens grænser håber TOETT at kunne skabe nye muligheder og genopfinde teatret som kunstform. De seks medlemmer i kollektivet dimitterede alle fra Den Danske Scenekunstskole i 2016. De er: Ida Grarup (scenografi), Henrik Grimbäck (instruktion), Morten Hee Andersen (skuespiller), Mia-Luise Heide (forestillingsledelse og regissør), Súni Joensen (lysdesign) & Asger Kudahl (lyddesign).

Oplev TOETT:
Peer Gynt?
Salon #2

Toasters rum

Download specifikationerne for salene på Den Frie og Husets Teater.